Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo

Drift og support

 

Opdatering af Statens HR i oktober

Statens HR blev fredag d. 15. oktober opdateret med en ny version fra systemleverandøren Oracle. Opdateringen medførte nogle mindre ændringer i brugergrænsefladen i Statens HR samt enkelte fejlrettelser, som gennemgås nedenfor. I forhold til brugergrænsefladen er ikonerne i øverste højre hjørne (f.eks. huset) blev redesignet, så de fremstår mere enkle.    
 
Datostyring virker igen korrekt i avanceret søgning
Der har tidligere været udfordringer med hvilken dato, man kunne fremsøge ansatte på med avanceret søgning. Udfordringen var, at man skulle søge per en dato, som lå efter medarbejderens startdato eller datoen for ændringen, for at få det korrekte resultat.
 
Denne udfordring er med releasen løst, og man kan igen fremsøge medarbejdere per deres reelle ansættelsesdato. Når der skal laves en ændring, vil startdatoen igen autoudfyldes med den dato, som man har søgt medarbejderen frem på via feltet ’Gældende pr. den’. Dermed udgår vejledningen til workaroundet også.
 
Fejl ved afslutning af ansættelsesforhold rettet
Efter seneste opdatering fra Oracle har der været en fejl i forhold til at afslutte ansættelsesforhold på de personer, der har flere ansættelsesforhold på samme arbejdsrelation.
 
Dette resulterede i, at transaktionen for at afslutte et forhold fejlede. Det har Oracle nu rettet, og funktionen virker igen i Statens HR.
 
 

Gå-hjem-møde om Fejlhåndteringsmodul

Den 27. oktober kl. 14-15 afholder Statens HR et Gå-hjem-møde vedrørende Fejlhåndteringsmodulet. På mødet vil vi gennemgå de mest gængse sager, som vi ser i modulet, samt hvordan de løses. Vi vil også se på de eventuelle fejltyper, som I har meldt ind til os i forbindelse med forberedelsen af mødet.  
 
Invitationen er sendt til jeres driftsansvarlige (den ansvarlige for anvendelsen af Statens HR) til videreformidling.
 
Hvis I endnu ikke har fået tilsendt invitationen til mødet, skal I henvende jer til dem. 
 
 

Jubilæumsrapporten fjernes midlertidigt

Jubilæumsrapporten i Statens HR er i fredags blevet fjernet midlertidigt.
 
Jubilæumsrapporten trækker data fra de tidligere jubilæumsfelter, som ikke længere er i brug, og derfor giver det ikke længere mening at benytte den nuværende version af rapporten.
 
Vi arbejder på at udvikle en ny version af jubilæumsrapporten.
 
 

Følg med i driftstatus

Driftstatus på Statens HR opdateres løbende med seneste nyt. 
» Se aktuel status
 
 

Få hjælp på hjemmesiden

På vores hjemmeside finder du alle systemvejledninger til Statens HR. Vejledningerne bliver løbende opdateret
» Se vejledninger
 
 

Stil spørgsmål og forslag i Serviceportalen

Udover at melde eventuelle fejl i Serviceportalen kan lokaladministratorer og superbrugere også stille spørgsmål og komme med forslag vedrørende Statens HR i Serviceportalen. Vær gerne så præcis som mulig og vedhæft eventuelt skærmdumps, der visuelt forklarer forslaget eller spørgsmålet. 
 
Husk at overstrege eller fjerne eventuelle personfølsomme data inden indsendelse. Dette gælder også, hvis der er uhensigtsmæssigheder i skabelonernes layout.
» Tilgå Serviceportalen