Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
16/12/2021
 

Vi sigter på fremtidens digitale løsninger

For nylig har vi affyret startskuddet til et større projekt, som i de kommende år sætter en ny standard for den systemmæssige understøttelse af finanslov og statsregnskab. Visionen er at etablere en digital løsning baseret på fremtidssikret teknologi og intuitive og sammenhængende brugerrejser.
 
Projektet er et af flere eksempler på, hvordan vi løbende har fokus på at optimere driften og realisere potentialerne i ny teknologi, så de fælles it-systemer er opdaterede og robuste – såvel teknologisk som forretningsmæssigt – så vores løsninger passer bedre til jeres behov.
 
Vi glæder os til at fortsætte vores gode samarbejder i 2022!
 
Med venlig hilsen
Simon Schulian
Vicedirektør i Økonomistyrelsen

Ny systemunderstøttelse til finanslov og statsregnskab

Økonomistyrelsen er gået i gang med at udvikle den it-systemløsning, som i fremtiden skal understøtte finanslov og statsregnskab.
» Læs om projektet på oes.dk

Udlændinge- og Integrationsministeriet udviklede og tildelte reboarding-kursus til alle medarbejdere gennem Campus

Da medarbejderne vendte tilbage til de fysiske rammer efter sommerferien, havde Udlændinge- og Integrationsministeriet et stort fokus på ’reboarding’ – blandt andet med et nyt kursus i Campus.
» Læs nyheden på oes.dk

Nyt kursus understøtter den professionelle arbejdskultur

Nu er det muligt at tilgå et e-læringsmodul i Campus, der sætter fokus på en professionel arbejdskultur uden seksuel chikane. Kurset er udviklet i samarbejde med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
» Læs nyheden på oes.dk

Nye priser for de fælles it-systemer i 2022

Det bliver billigere at anvende flere økonomisystemer i 2022, mens øgede investeringer giver mindre prisstigninger på løn- og HR-området.
 
Vicedirektør Simon Schulian:
Jeg er meget tilfreds med, at vi i 2022 kan sænke priserne på en række af de fælles it-systemer, og det på trods af, at vi på tværs af systemporteføljen foretager væsentlige og nødvendige investeringer. Den positive udvikling skyldes blandt andet, at flere institutioner har taget vores systemer i brug, og at vi dermed er flere om at bære udgifterne.
» Læs nyheden og se de nye priser på oes.dk

Følg med i udviklingsplaner for Økonomistyrelsens it-systemer

Få et hurtigt overblik i 'roadmap' på Økonomistyrelsens hjemmeside. 'Roadmappet' er en retningssættende udviklingsplan, som giver et indblik i større udviklingstiltag og systemtilpasninger.
» Se 'roadmappet' på oes.dk