Der arbejdes fortsat med test af 2. godkenderfunktionen og den forventede implementering er udskudt til februar 2022.
Der vil fortsat blive fremsendt mail til de institutioner, der har haft mere end 100 ikke-godkendte indberetninger til lønkørslen. Det gøres for at skærpe opmærksomheden omkring 2. godkendelse i de institutioner, der endnu ikke har etableret arbejdsgange, der sikrer godkendelse af indberetninger inden lønkørslen. Ikke-godkendte indberetninger vil standse hele lønnen for den pågældende medarbejder når 2. godkenderfunktionen indføres til februar 2022.
I december måned vil der forud for lønkørslen blive fremsendt advisering om ikke-godkendte indberetninger til den pågældende bruger, hvis indberetning ikke er godkendt, og den ”inddatakontrollant”, der er opsat via BSL. Denne adviseringen giver mulighed for, at der kan foretages godkendelse af ikke-godkendte indberetninger inden lønkørslen og bidrager dermed til, at der kan ske rettidig lønudbetaling til alle medarbejdere.
|