I dag er feltet 'Stillingsnummer' placeret på stillingsobjektet, således at det tilknyttes den person, som placeres i stillingen. Med opdateringen i december vil feltet 'Stillingsnummer' blive flyttet til ansættelsesforholdet.
Det betyder i praksis, at stillingsnummeret bliver knyttet til en ansættelse, og følger dermed personen og ikke en bestemt stilling, som kan besættes med skiftende medarbejdere.
Derved ændres datamodellen på følgende måde:
1) Feltet Stillingsnummer fjernes fra Stillingsobjektet i LFS (lokale fagsystemer).
2) Nyt fleksfelt i stillingsnummer tilføjes til Ansættelsesforhold objektet i LFS.
3) Der genereres ny XSD (XML schema definition) for objekterne Stilling og Ansættelsesforhold for LFS. Kunder som benytter LFS bør undersøge, om det har konsekvenser for deres eksisterende måde at hente data fra API’et (application programming interface).
Tal derfor med jeres it ansvarlige om ændringen i stillingnummeret vil have afledte konsekvenser for jer, så I kan være på forkant. Ændringen gælder fra opdateringen i december, der kommer på Statens HR efter arbejdstid den 15. december 2021 i uge 50.
Hvis der er spørgsmål til ændringerne, kan du kontakte Team Statens HR via Serviceportalen. |