Installer IKKE filer og patches til Navision Stat, som understøtter Næste generation Digital Post (NgDP).
Hvis I allerede har hentet zip-filer fra Økonomistyrelsens hjemmeside, må I under ingen omstændigheder installere dem. Hvis patchen installeres, vil det ikke længere være muligt at sende Digital Post til e-Boks!
NgDP er blevet udskudt til 1. kvartal 2022. Det har Digitalseringsstyrelsen netop meldt ud i dag den 24. november 2021.
Økonomistyrelsen udsender yderligere information, når vi ved mere om overgangen til NgDP i 2022.
Kontakt
Hvis I har spørgsmål, kan I skrive til vms@oes.dk. Vi vil besvare eventuelle henvendelser så hurtigt som muligt.
Læs mere om udskydelsen af NgDP på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. |