Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo

Aktuelle nyheder

 

Følg med i roadmap for Statens HR

I december frigives en release til Statens HR med en lang række forbedringer og ny funktionalitet. De forskellige udviklingstiltag falder i tråd med de overordnede pejlemærker for roadmap 2021.  
 
Der vil være forbedringer på følgende områder: 
  • Core
  • Integrationer
  • Rapporter
  • Roller og rettigheder (sikkerhed)
  • Skabeloner
  • Effektmodulet
  • Fejlhåndteringsmodulet
  • HR-sag
Denne side vil fremover løbende blive opdateret i takt med, at udviklingsaktiviteter på årets roadmap konkretiseres.
 
Roadmap for Statens HR er en uddybet beskrivelse af årets roadmap, der udgives for alle systemer i Økonomistyrelsen. 
» Tilgå den uddybede beskrivelse af roadmap for Statens HR
» Se årets roadmap for alle Økonomistyrelsens systemer
 
 

Gå-hjem-møde om Diskrepansrapporten

Onsdag den 15. december kl. 14-15 afholder Statens HR endnu et gå-hjem-møde vedrørende Diskrepansrapporten på skype.   
 
Statens HR afholdt et gå-hjem-møde vedr. diskrepansrapporten den 10. november, hvor der desværre var problemer med linket i indkaldelsen. Det betød, at det ikke var alle institutioner, som nåede at komme på mødet.  
 
Vi afholder derfor et ekstra møde med samme indhold den 15. december.
 
På mødet vil vi gennemgå indholdet i diskrepansrapporten, eksempler på forskelle og hvordan disse kan afhjælpes. Mødet henvender sig til HR-medarbejdere samt lokaladministratorer.
 
Som sædvanlig sendes indkaldelsen til mødet til alle driftsansvarlige i Statens HR. I skal derfor henvende jer til jeres lokale driftsansvarlige for at få videreformidlet linket til indkaldelsen.

Drift og support

 

Det er tid til at tjekke Diskrepansrapporten

Næste frist for indrapportering til Statens Lønsystem er fredag den 7. december klokken 14, og det er derfor tid til at gennemgå Diskrepansrapporten for afvigelser mellem Statens Lønsystem og Statens HR.
 
Afvigelser kan opstå, når der er foretaget ændringer i et af systemerne, som kræver godkendelse i det andet. Det kan for eksempel dreje sig om fremdaterede ændringer til arbejdstid.
 
Det er institutionens ansvar at følge op på Diskrepansrapporten, som nu ligger tilgængelig på SFTP-sitet. Se en oversigt over kommende lønkørsler her.
» Se kommende lønkørsler
 
 

Følg med i driftstatus

Driftstatus på Statens HR opdateres løbende med seneste nyt. 
» Se aktuel status
 
 

Få hjælp på hjemmesiden

På vores hjemmeside finder du alle systemvejledninger til Statens HR. Vejledningerne bliver løbende opdateret
» Se vejledninger
 
 

Stil spørgsmål og forslag i Serviceportalen

Udover at melde eventuelle fejl i Serviceportalen kan lokaladministratorer og superbrugere også stille spørgsmål og komme med forslag vedrørende Statens HR i Serviceportalen. Vær gerne så præcis som mulig og vedhæft eventuelt skærmdumps, der visuelt forklarer forslaget eller spørgsmålet. 
 
Husk at overstrege eller fjerne eventuelle personfølsomme data inden indsendelse. Dette gælder også, hvis der er uhensigtsmæssigheder i skabelonernes layout.
» Tilgå Serviceportalen