Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo

Aktuelle nyheder

 

Opdatering af Statens HR den 15. december

Den 15. december bliver Statens HR opdateret. Opdateringen medfører en række forbedringer af løsningen, som løbende vil blive gennemgået i dette og kommende nyhedsbreve.      
 
Ønsker man at følge med i de planlagte (men endnu ikke implementerede) forbedringer af Statens HR, skal man orientere sig i Roadmap for Statens HR.  
» Roadmap for Statens HR
 
Opdatering til HR-sag
 
Der vil være opdateringer til HR-sag og elementerne i kompensation, som er relevante for SAM kunder. Hertil vil der komme nye vejledninger og opdateringer til eksisterende, og der vil blive afholdt ”gå-hjem-møde” om ændringerne d. 11. og 19. januar i samarbejde med Statens Administration. 
 
Funktionaliteten må først benyttes efter gå-hjem-møderne, så både HR og lønpersonale i Statens Administration er blevet ordentligt introduceret til de nye processer. Opdateringerne betyder, at I fremadrettet skal registrere følgende i Statens HR i stedet for i Lønportalen:
 
-        PENSAB indberetninger
-        Efterindtægt
-        Skyldigt beløb
-        Indberetning af ekstra pension
-        Løntilskud og fleksjob
-        Løngruppeskift på personniveau
-        Andre indberetninger 
-        Organisatoriske ændringer
 
Det betyder også, at I vil skulle uploade ”eksterne dokumenter” til Statens Administration i ”dokument records”, eksempelvis ved ansættelse på løntilskud og fleksjob. Organisatoriske ændringer er en helt ny type proces, hvor HR kan bestille ændringer fx til administrativt tjenestested. Det betyder også som noget nyt, at HR skal godkende serviceanmodningen for organisatoriske ændringer i HR-sag, da oplysningerne ikke vil være i Statens HR.   
 
I vil snarest modtage indkaldelser til gå-hjem-møderne. 
 
Forbedret brugeroplevelse i fejlhåndteringsmodulet
 
I fejlhåndteringsmodulet vil det fremover være muligt at markere flere rækker med integrationsfejl og massebehandle dem på én gang. Dvs. at flere på én gang kan forsøges genoverført eller markeret som ”behandlet”.
 
Derudover vil en række af de ”WARN”-beskeder, der sendes fra Statens Lønløsning fremover blive fjernet for brugerne af fejlhåndteringsmodulet. Dette vil reducere mængden af irrelevante beskeder, som HR- eller lokaladministrator skal tage stilling til.
 
Link mellem ansættelsesdetaljer og HR-sag
 
I hurtighandlingen "Ansættelsesdetaljer" vil der fremgå et link med titlen ”Klik her for at åbne en serviceanmodning i HR-sag”, der fører brugeren direkte til oprettelsen af en serviceanmodning i HR-sag i en ny fane i browseren.
 
Linket vil være placeret nederst på siden under sektionen ”Ansættelsesforhold” og tæt på feltet "Lønnummer". Lønnummeret overføres ikke automatisk, når der klikkes på linket, men det vil fremover være lettere og hurtigere at kopiere lønnummeret og indsætte i den serviceanmodning, der oprettes direkte fra det fremsøgte ansættelsesforhold.     

Drift og support

 

Gå-hjem-møde om Diskrepansrapporten

Onsdag den 15. december kl. 14-15 afholder Statens HR endnu et gå-hjem-møde vedrørende Diskrepansrapporten på skype.     
 
Statens HR afholdt et gå-hjem-møde vedr. diskrepansrapporten den 10. november, hvor der desværre var problemer med linket i indkaldelsen. Det betød, at det ikke var alle institutioner, som nåede at komme på mødet.    
 
Vi afholder derfor et ekstra møde med samme indhold den 15. december.  
 
På mødet vil vi gennemgå indholdet i diskrepansrapporten, eksempler på forskelle og hvordan disse kan afhjælpes. Mødet henvender sig til HR-medarbejdere samt lokaladministratorer.  
 
Indkaldelsen er sendt til alle driftsansvarlige i Statens HR. I skal derfor henvende jer til jeres lokale driftsansvarlige for at få videreformidlet linket til indkaldelsen.
 
 

Følg med i driftstatus

Driftstatus på Statens HR opdateres løbende med seneste nyt. 
» Se aktuel status
 
 

Få hjælp på hjemmesiden

På vores hjemmeside finder du alle systemvejledninger til Statens HR. Vejledningerne bliver løbende opdateret
» Se vejledninger
 
 

Stil spørgsmål og forslag i Serviceportalen

Udover at melde eventuelle fejl i Serviceportalen kan lokaladministratorer og superbrugere også stille spørgsmål og komme med forslag vedrørende Statens HR i Serviceportalen. Vær gerne så præcis som mulig og vedhæft eventuelt skærmdumps, der visuelt forklarer forslaget eller spørgsmålet. 
 
Husk at overstrege eller fjerne eventuelle personfølsomme data inden indsendelse. Dette gælder også, hvis der er uhensigtsmæssigheder i skabelonernes layout.
» Tilgå Serviceportalen