I forbindelse med årsskiftet har vi registreret enkelte fejl i forbindelse med, at data fra fagsystemer forsøges overført til Navision Stat.
Fejlen knytter sig til dataoverførsler, som foregår via GIS til Batch ID-feltet i Navision Stat. Nogle fagsystemer navngiver Batch ID'er med 10 ciftre, hvor de første værdier afspejler årstallet, dvs. 22 i år. Dette udløser en fejl og medfører, at data ikke overføres.
Vi opfordrer til, at I beder leverandører af jeres fagsystemer om at kontrollere, om I er ramt af denne fejl. I givet fald skal leverandørerne ændre de værdiintervaller, der benyttes til at navngive GIS Batch ID’er.
RejsUd har ændret værdier i batchID-feltet
RejsUd har allerede opdaget fejlen og har derfor tilsvarende ændret værdierne i Batch ID’erne, så disse nu starter fra 1.
Det har betydning for visningen af indgående batches i Navision Stat, da de nyeste batches – nu med laveste værdier – ligger nederst på listen.
Man kan med fordel vende sorteringen og gemme denne visning til efterfølgende brug.
Læs den tekniske forklaring under Navision Stat Tips og Tricks på Økonomistyrelsens hjemmeside. |