Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
09/02/2022
 

Nyt om økonomistyring - februar 2022

Årets første nyhedsbrev om vores aktuelle tilbud: 
  • Implementering af revideret koncept for udgiftsopfølgning i marts
  • Grunduddannelse i økonomistyring har afsluttet første hold
  • Kurser i intern finansiel kontrol og risikostyring i 2022
  • Få overblik over standardrapporter til intern kontrol
  • Ny vejledning om funktionsadskillelse

Statens Budgetsystem

Implementering af revideret koncept for udgiftsopfølgning i marts

Udgiftsopfølgning 1 2022
Vi arbejder på at gøre departementer og institutioner klar til 1. udgiftsopfølgning 2022, hvor et revideret koncept tages i brug. Implementeringsindsatsen blev skudt i gang med et informationsmøde for økonomichefer og UO-ansvarlige i statslige institutioner den 3. februar.

I løbet af marts afholder vi en række webinarer om den samlede udgiftsopfølgningsproces, anvendelsen af SBS, udarbejdelse af ledelsesberetning og rapportering i Power BI. Har du ikke modtaget en direkte invitation til webinaret, kan du tilmelde dig på uo@oes.dk.

Læs mere om nyt koncept for udgiftsopfølgning.

Akademi for Enkel og Værdiskabende Styring

Grunduddannelse i økonomistyring har afsluttet første hold

Hold 1
De første 25 økonomimedarbejdere har gennem-ført Økonomistyrelsens grunduddannelsen i økonomistyring efter et intenst halvt år.

Vil du være en del af det næste kuld af økonomimedarbejdere, der får nye og stærke kompetencer i statslig økonomistyring inden for bevilling og budgettering, controlling, datainformeret styring, samt træning i rollen som forretningsrådgiver?

Så er der stadig ledige pladser på vores hold i 2022: 
  • Århus-hold starter den 16. marts og afsluttes i juni
  • København-hold starter den 24. august og afsluttes i december
 

Kurser i risikostyring i 2022

Der er ledige pladser på kurser i risikostyring på følgende datoer:
  • Århus, den 2., 3. og d. 31. maj
  • København, den 29. og 30. august og d. 15. september
 

Kurser i intern finansiel kontrol i 2022

Der er ledige pladser på kursus i inter finansiel kontrol på følgende datoer:
  • København, den 14., 15. og d. 28. marts
  • Århus, den 18. og 19. maj, og d. 9. juni
  • København, den 5., 6. og 22. september

Intern kontrol og risikostyring

Nyt overblik over standardrapporter til intern kontrol

Økonomistyrelsen og Statens Administration har samlet et overblik over eksisterende standardrapporter i de fællesstatslige systemer, som kan anvendes til intern kontrol i statslige institutioner, fx til kontrol af regnskabet, herunder kontrol af udbetalinger, brugerrettigheder, løn, brugen af udstedte kreditkort mv.

Overblikket viser, hvilke standardrapporter de fællesstatslige it-systemer stiller til rådighed i dag. Det er rapporter, som kan hentes i fx Navision, IndFak, RejsUd, SLS, LDV. Overblikket opdateres årligt. Hent overblikket her.

Læs mere om systemunderstøttelse af intern kontrol.
 
OBS: Spørgsmål af regnskabsteknisk karakter eller i forhold til at hente de enkelte rapporter i it-systemerne kan rettes til Statens Administration via Serviceportalen.
 
Skriv til internkontrol@oes.dk, hvis du har generelle spørgsmål til intern kontrol.
 

Ny vejledning om funktionsadskillelse

Økonomistyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om funktionsadskillelse. Vejledningen fokuserer på reglerne om funktionsadskillelse og forklarer, hvordan regnskabsbekendtgørelsen skal forstås i forhold hertil. Funktionsadskillelse er en central kontrol i et internt finansielt kontrolsystem, og betyder, at der på tværs af en finansiel proces skal være personmæssig adskillelse mellem adgangen til at disponere, godkende, bogføre og betale.

Skriv til internkontrol@oes.dk, hvis du har spørgsmål til funktionsadskillelse.

Kontaktoplysninger

Implementering af resultat- og økonomistyring 
 
» Læs mere på oes.dk