Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo

Aktuelle nyheder

 

Opdatering af Statens HR i marts

Statens HR bliver i dag d. 16. marts opdateret af leverandøren. Opdateringen betyder, at Statens HR ikke må benyttes fra kl. 16-20 på dagen.
 
De institutioner, som ved opdateringen fik rettet institutionsspecifikke fejl, er blevet orienteret via Serviceportalen. Nedenfor gennemgås generelle ændringer og fejlrettelser.  
 
Ny rapport ’Kontakter til nødstilfælde’
Med opdateringen kommer der en ny rapport, som viser alle de medarbejdere, der har tilføjet kontakter til nødstilfælde samt disse nødkontakters navne og kontaktoplysninger.
 
Rapporten hedder ’Kontakter til nødstilfælde’ og ligger i samme mappe som de øvrige rapporter.
» Her kan du finde vejledning til, hvordan du trækker en rapport
 
 

Ændrede pensionsvilkår for OAO pr. den 1. april 2022

I OAO-S-fællesoverenskomstens § 7, stk. 2 udgår aldersgrænsen på 25 år, og karensen nedsættes fra 4 år til 2 år. 
 
Aftaler og overenskomster, der har bestemmelser svarende til OAO-S fællesoverenskomstens § 7, stk. 2, ændres ligeledes i overensstemmelse med ændringen af OAO-S fællesoverenskomstens § 7, stk. 2. Ændringerne har virkning pr. 1. april 2022.
 
Ændringen er foretaget i samtlige OAO-skabeloner. Et ansættelsesbrev, der trækkes i dag, vil derfor have den reviderede formulering i afsnit 7 'Pension'. Hvis I ansætter en medarbejder tilbage i tid eller pr. en dato før den 1. april 2022, skal I være opmærksomme på, at afsnit 7 'Pension' vil indeholde de nye betingelser pr. 1. april 2022. 
 
Både den nye og den tidligere version af 'Afsnit 7 Pension' kan findes i et særskilt dokument på Campus sammen med OAO ansættelsesbrevene. 'Afsnit 7 Pension’ vil snarest blive opdateret i OAO skabelonerne på Campus.
 
Eventuelle spørgsmål til de ændrede pensionsvilkår kan rettes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
 
 

Lokaladministrator – husk at kontrollere din institutions adgange til Statens HR

Vi anbefaler, at institutionerne løbende kontrollerer de adgange, som institutionernes lokaladministratorer samt HR- og effektmedarbejdere har til Statens HR. Som minimum bør det kontrolleres hver 3. måned, at den enkelte medarbejder stadig har et arbejdsbetinget behov for at have adgang til Statens HR med den tildelte rolle.
 
For at få aktuelt overblik over tildelte roller kan lokaladministrator trække rapporten 'User-role-audit-local- admin', som ligger i samme mappe som de øvrige rapporter.
» Her kan du finde vejledningen til, hvordan du trækker en rapport
 
 

Tema: Opdatering af Statens HR - HR-sag

Nedenstående forbedringer vedrørende HR-sag er implementeret med opdateringen, der blev lagt på løsningen den 15. december 2021. Se den samlede oversigt over forbedringerne via linket nederst, som giver en uddybning af opdateringen af Statens HR.
 
Vedhæftninger til individuelle ansættelser
Det har ikke tidligere været muligt for HR-medarbejdere at vedhæfte dokumenter i HR-Sag til brug for Statens Administrations viderebehandling af en Serviceanmodning. Efter forbedringen er gennemført i december, er det muligt at vedhæfte dokument, der kan knyttes til et individuelt ansættelsesforhold.  
 
Bestilling af ændring til SLS strukturdata
Med denne forbedring er der oprettet kategorier i HR-Sag, der gør det muligt at foretage en bestilling til Statens Administration om at ændre nogle af de strukturelle eller organisatoriske data, der er knyttet til institutionen i Statens Lønløsning, såsom administrative tjenestesteder.  
 
Tilretning og nye felter
Der er introduceret en række nye felter og registreringsmuligheder i HR-Sag, der tidligere skulle håndteres via blanketter i lønportalen. Derudover tilrettes en række tekster, felter m.m. Der er kommet en række nye elementer ind under 'Adminstrer kompensation'. Det drejer sig om:
  • Ekstra pensionsindbetaling, der anvendes til alle ekstra pensionsindbetalinger, både fra arbejdsgiver og medarbejder.   
  • Efterindtægt, der anvendes ved udbetaling af efterindtægt til bo.
  • Engangsydelser – Tilkøb, som omhandler udbetaling eller træk af engangsydelser (anvendes kun af kunder med særlig tilkøbsaftale hos Statens Administration).
  • Andre indberetninger, der kan anvendes som opfølgning til indberetning til Administrer kompensation i form af ekstra information til Statens Administration.
  • PENSAB – Tjenestemandspension, der erstatter PENSAB blanketten i lønportalen.
  • PENSAB – Øvrige oplysninger.
Der er fortsat blanketter i Lønportalen som dækker de processer, der ikke kan håndteres i Statens HR. Disse blanketter skal anvendes som hidtil. 
» Tilgå opdatering af Statens HR
 

Drift og support

 

Akademi for Enkel og Værdiskabende Styring

Akademi for Enkel og Værdiskabende Styring tilbyder praksisnær kompetenceudvikling til medarbejdere i stabsfunktioner i departementer, statslige styrelser og institutioner herunder selvejesektoren, f.eks. universiteter og erhvervsuddannelser.
 
Akademi for Enkel og Værdiskabende Styring ønsker, at understøtte den faglige udvikling og styrke opgaveløsningen, så den statslige styring bliver mere enkel og værdiskabende.
 
På nuværende tidspunkt tilbyder Akademi for Enkel og Værdiskabende Styring følgende kurser:
 
Intern finansiel kontrol
Kurset i intern finansiel kontrol er for medarbejdere, der har brug for dybere viden om intern finansiel kontrol. Kurset gennemføres over 3 dage.
 
Du kan læse mere om kurset på Økonomistyrelsens hjemmeside og tilmelde dig via campus
 
Risikostyring
Kurset i risikostyring er for medarbejdere, der er nye i forhold til at arbejde med risikostyring og medarbejdere der har begrænset praktisk og teoretisk erfaring med risikostyring.
Kurset gennemføres over 3 dage.
 
Du kan læse mere om kurset på Økonomistyrelsens hjemmeside og tilmelde dig via campus.
 
Grunduddannelse i Økonomistyring
Uddannelsen er for medarbejdere, der har været ansat i en økonomifunktion i en statslig eller statslig selvejende institution i ½-2 år, og har behov for en bred indføring i grundlæggende statslig økonomistyring. Uddannelsen gennemføres over 4-5 måneder.
 
Du kan læse mere om uddannelsen på Økonomistyrelsens hjemmeside og tilmelde dig via campus.
 
 

Følg med i driftsstatus

Driftsstatus på Statens HR opdateres løbende med seneste nyt. 
» Se aktuel status
 
 

Få hjælp på hjemmesiden

På vores hjemmeside finder du alle systemvejledninger til Statens HR. Vejledningerne bliver løbende opdateret
» Se vejledninger
 
 

Stil spørgsmål og forslag i Serviceportalen

Udover at melde eventuelle fejl i Serviceportalen kan lokaladministratorer og superbrugere også stille spørgsmål og komme med forslag vedrørende Statens HR. Vær gerne så præcis som mulig og vedhæft eventuelt skærmdumps, der visuelt forklarer forslaget eller spørgsmålet. 
 
Husk at overstrege eller fjerne eventuelle personfølsomme data inden indsendelse. Dette gælder også, hvis der er uhensigtsmæssigheder i skabelonernes layout.
» Tilgå Serviceportalen