Der er fra vores side fortsat stort fokus på at færdiggøre den tekniske løsning af 2. godkenderfunktionen, og vi forventer at afslutte de sidste test i den nærmeste fremtid. Efterfølgende vil vi i samarbejde med et par institutioner gennemføre pilottest af løsningen.
Det vigtigste budskab er fortsat, at institutionerne skal sikre, at der etableres en lokal godkendelsesproces, så alle indberetninger i SLS og HR-Løn godkendes forud for enhver lønkørsel. På den måde kan det undgås, at der sker standsning af løn, når 2. godkenderfunktionen implementeres i løbet af 2. kvartal 2022.
Der er til den netop overståede lønkørsel udsendt 180 adviseringsmails dagen før kl. 12.00. Umiddelbart kan det synes, at være mange ikke-godkendte indberetninger op til lønkørslen og dermed deadline for godkendelse. Men der kan, for den enkelte institution, være tale om ganske få ikke-godkendte indberetninger, som institutionen godt kan nå at godkende inden lønkørslen.
|