Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
22/04/2022

Nyhedsbrev fra Statens Lønløsning

Du vil i Nyhedsbrevet finde generel og overordnet information om Statens Lønløsning. Løninformationen, som der linkes til nedenfor, indeholder mere specifik og detaljeret løninformation, der er målrettet de lønmedarbejdere, hvis arbejdsopgaver er tæt knyttet til systemerne i Statens Lønløsning.

Hent seneste Løninformation

Løninformation fra seneste lønkørsel er nu klar. 
 
Løn fra denne kørsel er til disposition fredag d. 29 april 2022.
 
» Gå til Løninformation nr. 8 fra LG 05/2022, 2. lønkørsel

Udbetaling af særlig feriegodtgørelse

Særlig feriegodtgørelse udbetales 2 gange årligt. Den første udbetaling i indeværende ferieår sker ved lønudbetalingen ultimo maj 2022 og dækker perioden 1. september 2021 til 31. maj 2022. Den særlige feriegodtgørelse for perioden 1. juni 2022 til 31. august 2022 udbetales med lønudbetalingen ultimo august 2022.

Udløb af periode for afvikling af særlige feriedage

De særlige feriedage, der er optjent i kalenderåret 2020, skal afholdes senest den 30. april 2022. Særlige feriedage, som ikke er afholdt inden 30. april 2022, skal udbetales til medarbejderen, medmindre der er indgået aftale om overførsel til afholdelsesperioden 1. maj 2022 til 30. april 2023. Udbetalingen kan foretages via LKO 5037. 

Ledige stillinger i Kontoret for Løn- og Pensionssystemet

Økonomistyrelsen er en spirende it-arbejdsplads, hvor vi udvikler og driver nogle af de store fællesadministrative systemer i staten, herunder systemerne i Statens Lønløsning. I kontoret for Løn- og Pensionssystemet er der i øjeblikket flere ledige stillinger. Hjælp os med at sprede budskabet om de ledige stillinger, hvis du ligesom os synes, at vores arbejdsopgaver er relevante, udviklende og spændende.
 
Statens Løn er et lønsystem, der beregner løn og tjenestemandspension for ca. 90 mia. kr. årligt til omkring 400.000 personer. Vores kunder er 350 statslige og selvejende institutioner. Vi har 4.100 brugere, som anvender systemet.
Begge stillinger har ansøgningsfrist den 1. maj 2022.
» Læs mere om Økonomistyrelsen generelt som IT-arbejdsplads på oes.dk

Flere informationer

Vil du vide mere om hvilke udviklingstiltag, der er undervejs i relation til Statens Lønløsning?
» Tilmeld dig: Aktuelt fra Statens Lønløsning

Driftsinformation

Vil du vide mere om, hvornår Statens Lønløsning ikke er tilgængelig på grund af planlagt systemarbejde?
» Klik ind på Driftsstatus