Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
10/05/2022
 

Nyhedsbrev fra Center for Systemer

 

Fundamentet er lagt for videre digitalisering af HR-opgaver

 
I sidste måned nåede Økonomistyrelsen en vigtig milepæl, nemlig go-live for fjerde og sidste implementeringsbølge af Statens HR.
 
Med implementeringen af Statens HR er der nu etableret et godt fundament for den videre digitalisering af de HR administrative processer.
 
Vores ambition er, at HR, ledere og medarbejdere med den videre udvikling af Statens HR oplever en god digital understøttelse i opgaveløsningen med helhedsorienterede arbejdsflows og fokus på brugervenlighed, ligesom vi arbejder for det på vores andre digitale løsninger.
 
I det næste stykke tid vil vi derfor med input fra brugerne arbejde hårdt for at forløse det fulde potentiale i Statens HR, så I enkelt og effektivt kan varetage jeres HR-opgaver.  
 
Med venlig hilsen
 
Simon Schulian
Vicedirektør i Økonomistyrelsen

42 institutioner flytter ind i Statens HR

Økonomistyrelsen er nået i mål med fjerde og sidste bølge for implementeringen af Statens HR. Sammen med løsningens brugere fortsætter nu arbejdet med digitalisering af HR-opgaverne.
» Læs nyheden på oes.dk

Nyt koncept for udgiftsopfølgning er trådt i kraft

Det reviderede koncept for udgiftsopfølgning i staten skal sikre bedre systemunderstøttelse og større styringsværdi til at træffe beslutninger om fx økonomiske omprioriteringer på tværs af institutioner.
» Læs nyheden på oes.dk
 

Nyt e-læringskursus om intern kontrol til topledere

Er du topleder i staten og ønsker at styrke kontrolmiljøet i din organisation? Økonomistyrelsen stiller nu et nyt e-læringskursus til rådighed målrettet statslige topledere, der skal sikre en styrket intern kontrol, tilsyn og risikostyring i staten.    
» Læs nyheden på oes.dk