Den 2. maj 2022 har vi frigivet Navision Stat version 9.9. Det er en mindre release, som fortrinsvis samler op på en række obligatoriske krav.
Lovpligtige ændringer Release NS9.9 samler op på lovpligtige ændringer, der er påkrævet i forlængelse af indførelsen af MitID og Næste generation Digital Post.
Derudover har elektroniske fakturaer skiftet format til OIOUBL 2.1. Det sker i forlængelse af Erhvervsstyrelsens beslutning om, at det nye format skal være implementeret senest den 15. maj 2022. Skiftet medfører, at vi i denne version frigiver et nyt Navision Stat transportlag, som er kompatibel med OIOUBL 2.1.
Mindre rettelser Vi arbejder fortløbende med at øge sikkerheden i vores systemer. I denne release er foretaget en mindre teknisk ændring i transportlaget, som skærper sikkerheden i forbindelse med afsendelse af elektroniske fakturaer.
Release NS 9.9 medtager desuden flere mindre fejlrettelser, som bliver beskrevet mere indgående på Økonomistyrelsens hjemmeside i Nyt fra Navision Stat under NS9.9 Officiel release.
|