Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
22/07/2022

Nyhedsbrev fra Statens Lønløsning

Du vil i Nyhedsbrevet finde generel og overordnet information om Statens Lønløsning. Løninformationen, som der linkes til nedenfor, indeholder mere specifik og detaljeret løninformation, der er målrettet de lønmedarbejdere, hvis arbejdsopgaver er tæt knyttet til systemerne i Statens Lønløsning.

Hent seneste Løninformation

Løninformation fra seneste lønkørsel er nu klar.   
 
Løn fra denne kørsel er til disposition fredag d. 29. juli 2022.
 
» Gå til Løninformation nr. 14 fra LG 08/2022, 2. lønkørsel

Fokus på datakvalitet i SLS og HR-Løn

Økonomistyrelsen har kontinuerligt fokus på datakvaliteten i forhold til Statens Lønløsning, fordi der gennem rigtig indplacering i SLS og HR-Løn sikres korrekt lønudbetaling. Der foretages løbende ændringer i SLS og HR-Løn som følge af ændret aftalegrundlag. I det omfang, det kan lade sig gøre, vil Økonomistyrelsen altid foretage ændringer i SLS centralt og informerer via Løninformationen herom. Ikke alle ændringer kan foretages centralt og derfor informeres der via Løninformation og advis i de tilfælde, hvor der skal foretages ændringer lokalt. Brugere af SLS og HR-Løn har således en vigtig opgave med at sikre, at ændringer implementeres lokalt – dette for at sikre korrekt løn og høj datakvalitet.

Løn- og personaledata fra Statens Lønløsning anvendes også i en række statistiske sammenhænge blandt andet i ISOLA. Disse oplysninger indgår lokalt i institutionerne i diverse opfølgninger og ledelsesinformation. ISOLA anvendes ligeledes af de faglige organisationer og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i deres forberedelse til de kommende overenskomstforhandlinger i 2024. Det er en forudsætning for en god datakvalitet i ISOLA, at grunddata i Statens Lønløsning fremstår korrekt og opdateret.

Flere informationer

Vil du vide mere om hvilke udviklingstiltag, der er undervejs i relation til Statens Lønløsning?
» Tilmeld dig: Aktuelt fra Statens Lønløsning

Driftsinformation

Vil du vide mere om, hvornår Statens Lønløsning ikke er tilgængelig på grund af planlagt systemarbejde?
» Klik ind på Driftsstatus