Efter et genudbud har Økonomistyrelsen indgået kontrakt med Mercell på den løsning, som skal erstatte statens nuværende indkøbs- og faktureringsløsning, IndFak2. Mercell er allerede underleverandør til en del af IndFak2-løsningen.
Vicedirektør Simon Schulian siger:
"Mercell byder ind med en solid, sammenhængende løsning, som understøtter kontraktstyring, indkøb og faktura. Løsningen er udviklet med fokus på brugervenlighed og indeholder den nødvendige funktionalitet til at understøtte grønne indkøb. Endvidere lever løsningen op til de stadig øgede sikkerhedskrav til de fællesstatslige it løsninger."
Læs mere om udbudsprocessen og den nye løsning på Økonomistyrelsens hjemmeside. |