Økonomistyrelsen har som annonceret i roadmap for 2022 etableret tre brugergrupper med henblik på at sikre sammenhængende processer, relevante kurser og vejledning samt forbedre funktionalitet i Statens HR. Brugergrupperne ”Medarbejderadministration” og ”Rapporter” blev etableret før sommerferien. Brugergruppen ”Ansættelse” blev etableret efter sommerferien. Der har været afholdt i alt ti møder.
Der er udarbejdet to brugerrejser på processerne ”Ansættelse” og ”Masseansættelse”. Brugerrejsen ”masseansættelse” er blevet kvalificeret og drøftet i brugergruppen ”Medarbejderadministration”, mens brugerrejsen ”ansættelse” er på dagsordenen på næste møde i brugergruppen ”Ansættelse” og vil ligge til grund for en stor del af arbejdet i brugergruppen 2023. I alt er det blevet til flere end 20 timers interviews fordelt på ti brugerrejseinterviews.
Vi har også gennemført to fællesoffentlige digitale brugertest inklusiv nulpunktsmåling på processerne ”Masseansættelse” og ”Rapporter”. De to brugertest samt brugerrejsen ”Masseansættelse” har skabt et godt udgangspunkt for, at de respektive brugergrupper har kunnet arbejde konkret med forbedringer inden for deres område. Det har ind til videre resulteret i, at ni prioriterede rapporter er blevet forbedret og en ny er kommet til. Fokus har været at tilrette de rapporter, som anvendes af HR-administrative medarbejdere, med det formål at forenkle, forbedre og ensrette rapporterne. Derudover er der er taget store skridt i at skabe en proces, der kan understøtte de institutioner, der har behov for at kunne masseansætte et antal gange om året.
Ifølge kontorchef Per Helmer Roos er inddragelse af brugerne helt afgørende i videreudvikling af Statens HR: |