I Økonomistyrelsen udvikler og driver vi nogle af de store fællesadministrative systemer i staten, herunder systemerne i Statens Lønløsning. I kontoret for Løn- og Pensionssystemet, der består af to team, er der i øjeblikket tre ledige stillinger.
Hjælp os med at sprede budskabet om de ledige stillinger, hvis du ligesom os synes, at vores arbejdsopgaver er relevante, udviklende og spændende.
Statens Løn er et lønsystem, der beregner løn og tjenestemandspension for ca. 90 mia. kr. årligt til omkring 400.000 personer. Vores kunder er 350 statslige og selvejende institutioner. Vi har 4.100 brugere, som anvender systemet.
Du kan se stillingsoplag vedrørende de ledige stillinger på Økonomistyrelsens hjemmeside. |