Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
12/12/2022
 

Nyhedsbrev fra Center for Systemer

 

I hjælper os til at stille krav til en bedre brugeroplevelse

I Økonomistyrelsen arbejder vi for at få brugernes behov og perspektiver på banen så tidligt som muligt, når vi indkøber og udvikler vores digitale løsninger.
 
Gennem brugerinterviews og workshops har brugerne aktuelt hjulpet os med at blive endnu skarpere på deres behov og ønsker til den løsning, der om et par år skal erstatte det nuværende rejseafregningssystem, RejsUd.
 
Det er vigtigt for os, at I oplever, at vores digitale løsninger er nemme og intuitive at anvende. Kunsten er at balancere jeres ønsker med det, teknologien og markedet kan tilbyde. Med jeres indsigter i bagagen er vi nu godt klædt godt på til dialogen med leverandørerne.
 
Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med jer i 2023!   
 
Med venlig hilsen
 
Simon Schulian
Vicedirektør i Økonomistyrelsen

Markedsdialog om ny løsning til rejseafregning tager afsæt i brugernes ønsker

I december afholdte Økonomistyrelsen markedsdialog for at undersøge eksisterende løsninger til rejseafregning og udlæg. En god brugeroplevelse er afgørende for valget af en ny løsning.  
» Læs nyheden på oes.dk

”Statens Digitale Indkøb” er navnet på statens kommende indkøbsløsning

Statslige indkøb skal være mere digitale. Økonomistyrelsen er på vej med en ny digital løsning, som understøtter hele indkøbsprocessen og erstatter den nuværende løsning, IndFak.
» Læs nyheden på oes.dk
 

Interviews om brugeroplevelsen af Statens Lønløsning har givet værdifulde indsigter

Der var stor begejstring på begge sider, da Økonomistyrelsen afholdte interviews med brugere af Statens Lønløsning. I fokus var blandt andet brugernes oplevelse af løsningen samt deres ønsker til forbedringer og nye funktionaliteter.  
» Læs mere om projektet på oes.dk
 

Læs om udviklingsplaner i Økonomistyrelsens roadmap

I roadmappet kan du bl.a. læse om den seneste opdatering af Statens HR fra den 30. november 2022. Opdateringen sikrer blandt andet, at HR-medarbejdere får lettere ved at administrere ansættelser ved, at de kan se og arbejde med hinandens serviceanmodninger til Statens Administration.
 
Læs mere og se de andre udviklingsplaner for vores digitale løsninger i roadmappet.
» Se 'roadmappet' på oes.dk