Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
07/02/2023
 

Nyhedsbrev fra Center for Systemer

 

Den gode brugeroplevelse er en sikker brugeroplevelse

29.000 brugere har deltaget i vores årlige brugertilfredshedsundersøgelse. Mange tak for det! Den viser os, at der generelt er tilfredshed med vores digitale løsninger. Men også at vi ikke er helt i mål med at øge brugervenligheden og optimere vores services. Vi bruger aktivt jeres feedback til at sætte fokus på den samlede brugeroplevelse – fra en mere intuitiv brug af de digitale løsninger til mødet med supporten.
 
For os betyder den gode brugeroplevelse samtidigt, at det skal være nemt at overholde skærpede sikkerhedskrav samt gældende lovgivning og retningslinjer, når I bruger vores digitale løsninger. Det er derfor vigtigt, at løsningerne hjælper jer til at leve op til kravene, fx når lønudbetalinger skal godkendes.
 
Med venlig hilsen
 
Simon Schulian
Vicedirektør i Økonomistyrelsen

Resultatet af den årlige brugertilfredshedsundersøgelse 2022

I 2022 har Økonomistyrelsen, for fjerde år i træk, gennemført en stor brugertilfredshedsundersøgelse. I alt har flere end 29.000 brugere besvaret undersøgelsen.
» Læs nyheden på oes.dk

Styrket kontrol med lønudbetalinger i Statens Lønløsning

I starten af februar vil alle kunder, der anvender Statens Lønløsning, blive omfattet af 2. godkender. I dette ligger en klar og tydelig funktionsadskillelse, der betyder, at alle indberetninger i SLS og HR-Løn skal godkendes af en anden medarbejder end den, der har foretaget indberetningen.
» Læs nyheden på oes.dk

Følg udviklingen af fire af Økonomistyrelsens it-løsninger

Det er nu muligt hver måned at modtage en liste med prioriterede udviklingstiltag for Navision Stat, Statens Budgetsystem, IndFak og RejsUd. Tilmeld dig mailinglisten og følg med i status på de udviklingsønsker, som Økonomistyrelsen medtager i den næste leverance for hver løsning. 
» Læs nyheden på oes.dk

Følg processen mod en ny løsning til rejseafregning og udlæg

Med udgangspunkt i brugernes input og en markedsdialog har Økonomistyrelsen taget første store skidt mod udbudsprocessen og anskaffelsen af en ny løsning til rejseafregning og udlæg.
» Følg udbudsprocessen på oes.dk

Selvejende institutioner: Ledelseserklæring til dokumentation af informationssikkerhed

Økonomistyrelsens ledelseserklæring for 2022 er nu tilgængelig. Med ledelseserklæringen får de selvejende institutioner – som er underlagt krav om ekstern revision – hjælp til at dokumentere informationssikkerheden i de fællesstatslige it-systemer.
» Læs nyheden på oes.dk