Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
03/05/2023
 

Aktuelt fra de fælles digitale løsninger i staten

 

Ny digital løsning til finansloven på trapperne

Bedst som finansloven for 2023 er præsenteret, står vi klar til at introducere jer for en del af den samlede digitale løsning, som skal fremtidssikre arbejdet med finanslov og statsregnskab.
 
Allerede fra næste år skal vi på tværs af ministerier og departementer til at bruge den nye løsning i forbindelse med finansloven. Derfor besøger vi jer i den kommende tid. 
 
Vi glæder os til at fortælle jer mere om løsningen og visionerne!
 
Med venlig hilsen
 
Simon Schulian
Vicedirektør i Økonomistyrelsen

Departementer får besøg fra Økonomistyrelsen

I maj-august kommer Økonomistyrelsen på besøg i alle departementer som optakt til implementering af en ny løsning, som understøtter udarbejdelse af finansloven og statsregnskabet.
» Læs nyheden på oes.dk

Ny platform sikrer sammenhæng i statens digitale løsninger

Den nye centrale integrationsplatform (CIP) er nu sat i drift. CIP erstatter den hidtidige løsning ØDUP, som gradvist bliver udfaset i løbet af de næste måneder. Institutionerne skal fremover bruge CIP til dataudveksling med Økonomistyrelsen.
» Læs nyheden på oes.dk

Få hjælp til RejsUd-appen med ny videoguide

Det er nemt at oprette afregninger på udlæg i RejsUd-appen. Især for brugere, som ikke til dagligt anvender RejsUd.
 
Se vores nye videoguide, hvor du trin for trin får vist, hvordan du opretter en afregning.
» Se videoen på oes.dk

Ombygning på oes.dk

Fra starten af maj 2023 går vi i gang med at give Økonomistyrelsens hjemmeside en ny struktur. En del af ændringerne er, at menupunktet ’Systemer’ skifter navn til ’Digitale løsninger’, ligesom der sker ændringer i underoverskrifter og -struktur.
 
Vær opmærksom på, at henvisninger til Økonomistyrelsens websider kan give døde links. Vi beklager ulejligheden og håber, at I oplever, at hjemmesiden på sigt bliver nemmere at bruge.