Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
23/03/2023

Nyhedsbrev fra Statens Lønløsning

Du vil i Nyhedsbrevet finde generel og overordnet information om Statens Lønløsning. Løninformationen, som der linkes til nedenfor, indeholder mere specifik og detaljeret løninformation, der er målrettet de lønmedarbejdere, hvis arbejdsopgaver er tæt knyttet til systemerne i Statens Lønløsning.

Hent seneste Løninformation

Løninformation fra seneste lønkørsel er nu klar.   
 
Løn fra denne kørsel er til disposition fredag d. 31. marts 2023.
 
» Gå til Løninformation nr. 06 fra LG 04/2023, 2. lønkørsel

Status vedrørende 2. godkender

2. godkender blev implementeret i alle institutioner, der anvender Statens Lønsystem og HR-Løn, til 1. lønkørsel i februar 2023. I de følgende lønkørsler er der blevet gjort status over antallet af ikke-godkendte indberetninger og det vil fortsætte ved de kommende lønkørsler.
 
Langt størstedelen af institutionerne har forud for lønkørslerne godkendt alle deres indberetninger. Men der er fortsat institutioner med ikke-godkendte indberetninger:
  • 1. lønkørsel i februar 2023: 2 ikke-godkendte indberetninger fordelt på 2 institutioner
  • 2. lønkørsel i februar 2023: 4 ikke-godkendte indberetninger fordelt på 4 institutioner
  • 1. lønkørsel i marts 2023: 12 ikke-godkendte indberetninger fordelt på 7 institutioner
  • 2. lønkørsel i marts 2023: 35 ikke-godkendte indberetninger fordelt på 10 institutioner
 
I den forbindelse skal det på det kraftigste understreges, at det er af afgørende betydning for den efterfølgende genopretning af lønnen, at eventuelle ikke-godkendte indberetninger godkendes hurtigst muligt og helst inden den førstkommende efterfølgende lønkørsel. Hvis der ikke foretages genopretning til den efterfølgende lønkørsel vil sagsbehandlingen i forbindelse med genopretning blive mere omfattende og kompliceret jo længere tid der går.
» Læs mere om 2. godkender på Økonomistyrelsens hjemmeside

Ledige stillinger i Kontoret for Løn- og Pensionssystemet

I Økonomistyrelsen udvikler og driver vi nogle af de store fællesadministrative systemer i staten, herunder systemerne i Statens Lønløsning. I kontoret for Løn- og Pensionssystemet, der består af to teams, er der i øjeblikket en ledig stilling i Driftsteamet og to ledige stillinger i Udviklingsteamet. Flere af de ledige stillinger er nyoprettede på baggrund af en tilgang af opgaver i kontoret.
Hjælp os med at sprede budskabet om de ledige stillinger, hvis du ligesom os synes, at vores arbejdsopgaver er relevante, udviklende og spændende.
 
Systemerne i Statens Lønløsning beregner løn og tjenestemandspension for ca. 90 mia. kr. årligt til omkring 400.000 personer. Vores kunder er 350 statslige og selvejende institutioner. Vi har 4.100 brugere, som anvender systemet.
 
 
Link til stillingsoplag på hr-manager.net:
» Erfaren IT-medarbejder søges til Statens Lønløsning
» Proces- og testmanager til IT-udvikling
» Seniorprojektleder til nyt IT-udviklingsprojekt i Økonomistyrelsen

Flere informationer

Vil du vide mere om hvilke udviklingstiltag, der er undervejs i relation til Statens Lønløsning?
» Tilmeld dig: Aktuelt fra Statens Lønløsning

Driftsinformation

Vil du vide mere om, hvornår Statens Lønløsning ikke er tilgængelig på grund af planlagt systemarbejde?
» Klik ind på Driftsstatus