Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo

Aktuelle nyheder

 

Roadmap for Statens HR er opdateret

Statens HR har opdateret sin roadmap 1. april 2023. Af nye tiltag kan nævnes:
 
Tidsplanlægning af rapporter
Der åbnes op for funktionalitet, der tillader HR- og lokaladministratorer selv at tidsplanlægge tilgængelige rapporter i Statens HR, så de kan leveres på faste tidspunkter til en udvalgt mailkonto.
 
Ny infrastruktur til udstilling af data til modtagersystemer
Udvikling af ny måde at udstille data fra SHR til modtagersystemer, således at der fremadrettet kan udstilles data fra SHR i tilpassede rapporter til lokale modtagersystemer.
 
Forbedret sikkerhedsmodel
Som et led i at styrke sikkerheden i løsningen, vil der blive implementeret en anerledes sikkerhedsmodel, som i højere grad understøtter en sikker styring i adgang til ansættelsesoplysninger.
 
Roadmap er en produktkøreplan, som er tænkt som en service til institutioner, der anvender Økonomistyrelsens systemer. Her kan man få indblik i planer for udviklingstiltag og tilpasninger - både for hvert system og på tværs af systemporteføljen.
 
Roadmappet opdateres minimum tre gange årligt: 1. april, 15. august og 1. december. Der tages forbehold for ændringer, især for opdateringer mere end 1 år frem i tiden.
» Læs mere om roadmap her
 
 

Ombygning på oes.dk

Fra april 2023 går vi i gang med at give Økonomistyrelsens hjemmeside en ny struktur. En del af ændringerne er, at menupunktet ’Systemer’ skifter navn til ’Digitale løsninger’, ligesom der vil ske ændringer i underoverskrifter og -struktur.
 
Vær opmærksom på, at henvisninger til Økonomistyrelsens websider kan give 'døde' links. Vi beklager ulejligheden og håber, at I bærer over med os.
 
 

Kursus for lokaladministrator i Statens HR

Vi udbyder fast en række kurser i brugen af Statens HR. Kurserne er henvendt til lokaladministratorer, effektadministratorer og nye brugere af Statens HR og sætter dig i stand til at udnytte Statens HR's muligheder fuldt ud.
 
Kursus for nye brugere af Statens HR udbydes en gang i kvartalet. Kurset for effektadministratorer og lokaladministratorer udbydes hvert halve år.
 
På nuværende tidspunkt er der planlagt følgende kurser:
 
Kursus for nye brugere af Statens HR:
  • Den 10. til 11. maj 2023
Kursus for lokaladministrator i Statens HR:
  • Den 26. april 2023
Kursus for effektadministratorer i Statens HR:
  • Den 16. maj 2023
» Læs mere om de udbudte kurser

Drift og support

 

Følg med i driftsstatus

Driftsstatus på Statens HR opdateres løbende med seneste nyt. 
» Se aktuel status
 
 

Få hjælp på hjemmesiden

På vores hjemmeside finder du alle systemvejledninger til Statens HR. Vejledningerne bliver løbende opdateret
» Se vejledninger
 
 

Stil spørgsmål og forslag i Serviceportalen

Udover at melde eventuelle fejl i Serviceportalen kan lokaladministratorer og superbrugere også stille spørgsmål og komme med forslag vedrørende Statens HR i Serviceportalen. Vær gerne så præcis som mulig og vedhæft eventuelt skærmdumps, der visuelt forklarer forslaget eller spørgsmålet. 
 
Husk at overstrege eller fjerne eventuelle personfølsomme data inden indsendelse. Dette gælder også, hvis der er uhensigtsmæssigheder i skabelonernes layout.
» Tilgå Serviceportalen