Hermed den foreløbigt sidste statusopdatering vedrørende 2. godkender. Fremadrettet vil der ikke blive kommunikeret omkring 2. godkender som fast punkt i Nyhedsbrevet, men når der er relevant information vedrørende 2. godkender.
Langt størstedelen af institutionerne har forud for lønkørslerne godkendt alle deres indberetninger. Men der er fortsat institutioner med ikke-godkendte indberetninger. Der er på nuværende tidspunkt 109 ikke-godkendte indberetninger vedrørende 47 medarbejdere fordelt på 21 antal institutioner.
I den forbindelse skal det på det kraftigste understreges, at det er af afgørende betydning for den efterfølgende genopretning af lønnen, at eventuelle ikke-godkendte indberetninger godkendes hurtigst muligt og helst inden den førstkommende efterfølgende lønkørsel. Hvis der ikke foretages genopretning til den efterfølgende lønkørsel vil sagsbehandlingen i forbindelse med genopretning blive mere omfattende og kompliceret jo længere tid der går.
I de tilfælde hvor ikke-godkendte indberetninger efterfølgende skal godkendes i HR-Løn, er det vigtigt, at sætte datoen for fremsøgningsperioden tilbage i tid – ellers vil det ikke være muligt at se ”gamle” ikke-godkendte indberetninger. Du kan læse mere om godkendelse af indberetninger i HR-Løn og hvordan du ændre tidsintervallet i ”Vis periode” i vejledningen ”Sådan godkender du en indberetning i HR-Løn”.
Læs mere om 2. godkender på Økonomistyrelsens hjemmeside og find vejledningen ”Sådan godkender du en indberetning i HR-Løn” |