|
|
|
Den 1. maj 2023 har vi frigivet Navision Stat version 11.1. Det er en release, som samler op på NS11.0 og dermed også NS11.0.003, som er blevet frigivet som en særskilt pakke.
Tre nye tiltag til Den Decentrale Digitale Indrapporteringsløsning (DDI)
- Det er ikke længere muligt at redigere en kreditor, såfremt denne optræder som faktureringsleverandør på ikke-bogførte kladder og bilag.
- En bruger vil blive gjort opmærksom på, at en posteringsbestilling angivet med intern dokumenttype "Fejl" kræver en særlig aftale.
- DDI loggen over stamdataændringer på debitorer og kreditorer er forbedret, så det er lettere at navigere til DDI bestilling, der lå til grund for ændringen.
Spærring for tilbageførsel af rejseposter Der spærres nu for tilbageførsel af rejseposter i Navision Stat, da disse poster anses for at være kontrolleret og godkendt af institutionen, inden de bogføres i Navision Stat. Dette indføres for at sikre korrekt afstemning mellem Navision Stat og RejsUd, og derved korrekt indberetning til SKAT.
Mindre rettelser
Frigivelsen indeholder også en række mindre rettelser til konstaterede fejl eller uhensigtsmæssigheder. Det er blandt andet:
- Det er igen muligt at slette bogføringsgrupper i forbindelse med oprydning ved eksempelvis momssanering efter overgangen til NS11.0. Dette gælder på trods af, at der er tilknyttet poster, debitorer, kreditorer, sager eller varer.
- Til NS11.1 er der foretaget en række ændringer til opkrævningsmodulet for problemer med opkrævninger til udenlandske debitorer. Der sikres også korrekt opsat opkrævningsmetode ved bogføring af salgsdokumenter.
I kan læse mere om alle ændringer samt rettelser i "Nyt i Navision Stat 11.1" på vores NS11.1 Officiel releasesite.
|