Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
24/08/2023

Nyhedsbrev fra Statens Lønløsning

Du vil i Nyhedsbrevet finde generel og overordnet information om Statens Lønløsning. Løninformationen, som der linkes til nedenfor, indeholder mere specifik og detaljeret løninformation, der er målrettet de lønmedarbejdere, hvis arbejdsopgaver er tæt knyttet til systemerne i Statens Lønløsning.

Hent seneste Løninformation

Løninformation fra seneste lønkørsel er nu klar. 
 
Løn fra denne kørsel er til disposition torsdag d. 31. august 2023.
 
» Gå til Løninformation nr. 16 fra LG 09/2023, 2. lønkørsel

Ændring vedrørende seniorbonus og seniordage

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udgivet et nyt cirkulære om seniorbonus og seniordage. Med virkning fra 1. januar 2024 kan seniorbonus ikke længere konverteres til seniordage. Fra samme dato udbetales seniorbonussen løbende hver måned og beregningsgrundlaget udgør 0,8% af den faste løn inkl. faste tillæg. Lønmodtageren kan, ligeledes fra 1. januar 2024, afholde op til 2 seniordage årligt mod fradrag i lønnen. 
 
Læs mere om seniorbonus og seniordage i cirkulæret
 
Du kan læse mere om de tekniske ændringer i SLS i relation til seniorbonus i 
» Løninformation nr. 14 af 21. juli 2023

Udbetaling af særlig feriegodtgørelse

Med månedslønnen i august udbetales særlig feriegodtgørelse for perioden 1. juni 2023 til 31. august 2023. Fremover udskrives den løbende optjente godtgørelse på lønsedlen under afsnittet ”Bemærk”.

Samlet årsplan for afleveringsfrister i alle Økonomistyrelsens systemer

Som en del af oprydningen og omstruktureringen på Økonomistyrelsens hjemmeside er alle afleveringsfrister for økonomi og lønområdet nu samlet på én side. Du kan nu downloade et excelark og filtrere på følgende systemer:
  • Momsrefusion
  • Navision Stat
  • Statens Koncernsystem
  • Selvstændig likviditet
  • Statens Lønløsning
  • Udgiftsopfølgning Statsregnskab 
Kørselsplaner for Statens Lønløsninger finder du fortsat her: 
 
Samlet oversigt over afleveringsfrister:
» Klik ind på oversigter over afleveringsfrister

Flere informationer

Vil du vide mere om hvilke udviklingstiltag, der er undervejs i relation til Statens Lønløsning? Klik ind på faglige nyhedsbreve – og tilmeld dig: Aktuelt fra Statens Lønløsning (udsendes 3-5 gange årligt)
» Tilmeld dig her

Driftsinformation

Vil du vide mere om, hvornår Statens Lønløsning ikke er tilgængelig på grund af planlagt systemarbejde? 
» Klik ind på Driftsstatus