Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
24/10/2023

Nyhedsbrev fra Statens Lønløsning

Du vil i Nyhedsbrevet finde generel og overordnet information om Statens Lønløsning. Løninformationen, som der linkes til nedenfor, indeholder mere specifik og detaljeret løninformation, der er målrettet de lønmedarbejdere, hvis arbejdsopgaver er tæt knyttet til systemerne i Statens Lønløsning.

Hent seneste Løninformation

Løninformation fra seneste lønkørsel er nu klar. 
 
Løn fra denne kørsel er til disposition tirsdag d. 31. oktober 2023.
» Gå til Løninformation nr. 20 fra LG 11/2023, 2. lønkørsel

Implementering af nyt certifikat OCES3 – FRIST 31. OKTOBER 2023

Det er i tidligere nyhedsbreve beskrevet, at der i forbindelse med overgang til MitID Erhverv skal introduceres nye OCES3 certifikater, som vil påvirke webservice integrationen til SLS.
 
Kunden skal, i eventuelt samarbejde med deres leverandør, sørge for installation af OCES3 certifikat seneste den 31. oktober 2023.
 
Overgang til MitID Erhverv medfører udstedelse af nye certifikater, som SLS understøtter. Fristen for hvornår udstedte OCES2 certifikat spærres er den 31. oktober 2023.
» Du kan finde mere informationer om OCES3 certifikater her

Vigtig information om udvidet lukketid ved lønkørsel den 20. oktober

I forbindelse med sammenlægning af den nuværende Løn- og Pensionsløsning, er der behov for at gennemføre systemtekniske ændringer. Det betyder, at der lukkes for indrapportering i SLS og HR-Løn efter 2. lønkørsel i oktober. Det gælder også for webservice integrationer.
 
Du skal derfor være opmærksom på den udvidede lukketid, efter den planlagte lønkørsel:
 
Planlagt lønkørsel:
  • Fredag den 20/10 kl. 14:00: Deadline for indrapportering
  • Lørdag den 21/10 kl. 08:00: Åbent for indrapportering
Udvidet lukketid:
  • Mandag den 23/10 kl. 21:00: Lukket for indrapportering
  • Tirsdag den 24/10: Lukket for indrapportering
  • Onsdag den 25/10 kl. 08:00: Der genåbnes for indrapportering
 
Det betyder helt konkret, at der er lukket for indrapportering i SLS og HR-Løn fra mandag den 23/10 kl. 21:00 til onsdag den 25/10 kl. 8:00.
 
Bemærk, der vil fortsat være læseadgang i SLS og HR-Løn under den udvidede lukketid.
 
Vi beklager de gener det måtte medføre, og takker for jeres forståelse.

Fremover får du to ekstra timer til at indberette i SLS og HR-Løn

Fra 1. lønkørsel i november den 7. november 2023 ændres indrapporteringsfristen til SLS og HR-Løn. Det betyder, at du for alle lønkørsler fremover får to ekstra timer til at indrapportere i SLS og HR-Løn.
 
Læs her hvordan det konkret påvirker indrapporteringsfristen:
 
Nuværende indrapporteringsfrist: 
  • Seneste indrapportering er alle kørselsdage kl. 14:00.
  • SLS og HR-Løn genåbnes for indrapportering dagen efter alle kørselsdage kl. 08:00. 
 
Kommende indrapporteringsfrist:
  • Seneste indrapportering er alle kørselsdage kl. 16:00.
  • SLS og HR-Løn genåbnes for indrapportering dagen efter alle kørselsdage kl. 08:00 (bemærk, at der fremadrettet kan opleves længere svartider ved enkelte lønkørsler fra kl. 8:00 og nogle timer frem).

Ny videovejledning til skift af adgangskode

Som supplement til den skriftlige vejledning til skift af adgangskoder i SLS/HR-Løn og BSL er der udarbejdet en videovejledning. 
» Du kan finde videovejledningen og den skriftlige vejledning her

Flere informationer

Vil du vide mere om hvilke udviklingstiltag, der er undervejs i relation til Statens Lønløsning? Klik ind på faglige nyhedsbreve – og tilmeld dig: Aktuelt fra Statens Lønløsning (udsendes 3-5 gange årligt)
» Tilmeld dig her

Driftsinformation

Vil du vide mere om, hvornår Statens Lønløsning ikke er tilgængelig på grund af planlagt systemarbejde? 
» Klik ind på Driftsstatus