Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
23/11/2023
 

Nyt om ØAV

Aktuelle nyheder

Vejledning om IFR-moms

Der er i oktober offentliggjort vejledningen ”Ikke-fradragsberettiget købsmoms i staten”.
 
Vejledningen belyser, hvornår momsudgifter kan refunderes via Den Statslige Momsrefusionsordning for departementer, styrelser, Kofoeds Skole, Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder mv.
 
Rammerne for den statslige momsrefusionsordning fremgår at Budgetvejledningens punkt 2.4.7.
» Find vejledningen på oes.dk
 

Opdatering af ØAV kontoplanen

Statsregnskab har indarbejdet rettelser i statens kontoplan

I statens kontoplan er siden nyhedsbrevet af 14. august 2023 sket følgende rettelser:
 
Til brug for bogføring af bevillingsafregningen for de udgiftsbaserede driftsbevillinger er foretaget ændringer af konti i intervallet 74.70-74.73.
 
Ændringerne indebærer oprettelse af to nye konti 74.70 Akkumuleret videreførsel, udgiftsbaserede driftsbevillinger og 74.73 Bortfald, udgiftsbaserede driftsbevillinger, mens konto 74.71 Årets resultat, udgiftsbaserede driftsbevillinger og 74.72 Kontoændringer, udgiftsbaserede driftsbevilling har ændret navn og anvendelse.
 
Økonomistyrelsen giver i november relevante institutioner en særskilt orientering om ovenstående ændringer.
 
Kontering af refusion af tjenesterejser m.m. fra fx EU Rådet og EU Kommission er blevet præciseret, så det fremgår, at det skal konteres på konto 21.10 Øvrige indtægter.
 
Konto 16.30 Leasing og leje i øvrigt er udbygget med eksempel i forhold til korttidsleje til brug for udbud af kurser.
» Gå til kontoplanen på oes.dk

Ændringslog

Med virkning fra 1. januar 2023 er etableret en ændringslog, hvor ikke redaktionelle ændringer til statens kontoplan fremgår. Ovenstående rettelser indgår i ændringsloggen.
 
Ændringsloggen findes som selvstændigt punkt under ØAV/Kontoplan og kan tilgås via:
» Læs ændringsloggen på oes.dk