Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
02/07/2024
 

Nyt fra Statens Budgetsystem

 

Høring vedr. udbud af drift, vedligehold og videreudvikling af Statens Budgetsystem

Økonomistyrelsen gennemfører høring af udbudsmaterialet til drift, vedligehold og videreudvikling af Statens Budgetsystem (SBS). Til forberedelse og udarbejdelse af udbudsmaterialet ønsker Økonomistyrelsen at give mulighed for, at interesserede mulige tilbudsgivere kan give input til dele af materialet. Høringen gennemføres fra 26. juni 2024 til 7. august 2024.

Formålet med høringen er at sikre et markedskonformt udbud, hvor udbudsmaterialet er egnet til at danne grundlag for udarbejdelse og afgivelse af tilbud.

Økonomistyrelsen opfordrer alle potentielle tilbudsgivere til at indsende høringssvar.

Økonomistyrelsen ønsker særligt at få tilkendegivelser fra markedet på følgende aspekter:

  • identifikation af nye elementer, emner eller overvejelser, som med fordel burde afspejles i høringsmaterialet
  • identifikation af elementer i høringsmaterialet, som vil være væsentligt fordyrende
  • robustheden og realismen i indhold og tidsplan for transitionsfasen.

I november 2023 blev der afholdt markedsdialog og input fra markedsdialogen har indgået i processen med udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Høringen af udbudsmaterialet gennemføres fra 26. juni 2024 til 7. august 2024, og foregår gennem udbudssystemet, Ethics.

» Læs høringsmaterialet på Ethics
» Læs mere om processen for genudbuddet af SBS