Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo
10/07/2024

Nyhedsbrev fra Statens Lønløsning

Du vil i Nyhedsbrevet finde generel og overordnet information om Statens Lønløsning. Nedenfor linker vi til denne måneds Løninformation, som indeholder mere specifik og detaljeret information om lønkørslen. Løninformation er målrettet de lønmedarbejdere, hvis arbejdsopgaver er tæt knyttet til systemerne i Statens Lønløsning.

Hent seneste Løninformation

Løninformation fra seneste lønkørsel er nu klar. 
 
Løn fra denne kørsel er til disposition tirsdag den 16. juli 2024.
» Gå til Løninformation nr. 13 fra LG 08/2024, 1. lønkørsel

Nyt om OK24

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har nu publiceret OAO-S-fællesoverenskomsten. Karensbetingelserne for pensionsordningen pr. 1. april 2024 er bortfaldet, og dermed bortfalder minipensionen også. Vi foretager ændringen i den kommende lønkørsel.
 
Vi informerer nærmere om detaljerne i ændringen i den næste løninformation.
» Se cirkulæret på Retsinformation

Nye medarbejdere på kursus?

Har I nye medarbejdere i lønadministrationen, som kunne drage fordel af en gennemgang af lønsystemets grundlæggende funktioner, områder, snitflader m.m.? Så kan vi anbefale, at de tilmelder sig vores kommende kursus i SLS og/eller HR-Løn.
 
Kurset afholdes i dagene 2.og 3. september i Horsens på Comwell Bygholm Park Hotel.
 
Vi afholder også et kursus i ferieafregning den 4. september, hvor vi dykker ned i detaljerne i en ferieafregning fra SLS/HR-Løn.
» Se mere info og tilmeld dig på Campus
» Se vores kursuskatalog på oes.dk
 

Følg med i udviklingstiltag fra Statens Lønløsning

Vil du vide mere om, hvilke udviklingstiltag der er undervejs i relation til Statens Lønløsning?
 
Find nyhedsbreve om Løn- og HR systemer – og tilmeld dig: Aktuelt fra Statens Lønløsning (udsendes 3-5 gange årligt)
» Tilmeld dig nyhedsbrevet på oes.dk

Hold dig opdateret om driftsinformation

På siden Driftsstatus kan du få et overblik over, hvornår Statens Lønløsning ikke er tilgængelig på grund af planlagt systemarbejde.
» Hold dig opdateret på Driftsstatus

Rigtig god sommer!

Vi ønsker alle nyhedsbrevets læsere en rigtig god sommer.