I slutningen af august blev Finanslovforslaget 2025 offentliggjort. Ud over den rødlige farve på omslaget ligner Finanslovsforslaget 2025 de tidligere finanslovsforslag. Og af den grund er det en usynlig succes.
Den nytrykte publikation er nemlig en kulmination på flere års arbejde med at udvikle den nye digitale løsning, Statens Bevillings- og Regnskabsløsning (SBRL), som for første gang er brugt til at lave et finanslovsforslag.
SBRL er et eksempel på, hvordan vi lykkes, når vi samarbejder tæt med vores kolleger på tværs af staten. Så en stor tak til jer, som har bidraget til at gøre SBRL til en usynlig succes.
Med venlig hilsen
Simon Schulian
Vicedirektør i Økonomistyrelsen |