Kunstig intelligens er et emne, der har stor bevågenhed, og som mange myndigheder arbejder med. Derfor afholder Statens It-råd et gå-hjem-møde, hvor en række oplægsholdere vil stille skarpt på de perspektiver, der er for brugen af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning. Efter oplæggene vil der være mulighed for at møde repræsentanter fra andre myndigheder, der til daglig arbejder med it-området. Derved er rammen sat for et par lærerige timer, hvor man sammen med andre it-interesserede får mulighed for at fordybe sig i kunstig intelligens.
Programmet for gå hjem-mødet er som følger:
- Velkomst ved Aino Olsen, Underdirektør, DR Teknologi
- Arbejdet med kunstig intelligens i praksis ved Brian Arreborg Hansen, kontorchef i Økonomistyrelsen
- Arbejdet med kunstig intelligens i praksis ved Kirsten Hahn Larsen, digitaliseringschef i Sikkerhedsstyrelsen
Hvor og hvornår er mødet?
Mødet finder sted den 7. november 2024 kl. 15-17 i Økonomistyrelsens mødecenter, Landgreven 4, 1301 København K. Du kan også overvære mødet digitalt. Målgruppen er ansatte i staten, som arbejder med it-udvikling og it-styring.
Hvordan tilmelder du dig?
Send din tilmelding til Thor Lykke Sørensen på thosor@oes.dk. Oplys venligst navn, stilling og ansættelsessted, samt om du ønsker at deltage fysisk eller virtuelt. Fristen for tilmelding er den 31. oktober 2024. |