I dette nyhedsbrev gennemgår vi de relevante ændringer, der indgår i opdateringen af Statens HR den 12. marts.
Se i øvrigt release notes for flere detaljer og skærmbilleder af ændringerne, når de bliver publiceret.
Kompensation
Under ’Kompensation’ er der tilføjet et nyt felt under ’Skyldigt beløb’ ved ’Øvrige oplysninger’. Feltet hedder 'Er der vedlagt bilag til faktura via dokumenter?' og har værdilisten Ja/Nej.
Løst tilknyttede – målrettede handlingsflows
Der er udarbejdet målrettede handlingsflows for løst tilknyttede, så det nu er blevet mere tydeligt, hvordan denne type medarbejdere skal oprettes i Statens HR.
Løst tilknyttede er personer, der i en tidsbegrænset, længere periode indgår på lige fod som medarbejdere. De vil oftest have behov for en it-brugerkonto og vil indgå i sociale og faglige aktiviteter, mens de er tilknyttet - fx praktikanter, emeritus, elever i rotation og længerevarende tilknyttede eksterne konsulenter.
Bemærk: Institutioner, der har behov for at have mere end 5% af deres ansatte i Statens HR som løst tilknyttede, skal indgå særlig aftale herom og henvende sig i serviceportalen til Statens HR.
Ændret navngivning på handlinger under 'Ændr Ansættelsesforhold' To navne på flows under 'Ændr Ansættelsesforhold' er ændret.:
- 'Ændr ansættelse’ er ændret til ’Ansættelsesforholdsændringer’
- ’Administrer kompensation’ er ændret til ’Kompensation’.
Flytning af DokumentRecords under 'Ændr ansættelsesforhold' og omdøbning til 'Dokumenter'
DokumentRecords flyttes ind under hurtighandlingen 'Ændr ansættelsesforhold' og omdøbes til det mere mundrette 'Dokumenter'.
Sektionen 'Dokumenter' vises kun, når man vælger en af følgende tre handlinger under hurtighandlingen 'Ændr ansættelsesforhold':
- Ansættelsesforholdsændring
- Kompensation
- Fastansættelse
Hurtighandlingen 'Documentrecords' vil derudover fortsat være tilgængelig som en selvstændig hurtighandling under 'Min arbejdsstyrke' og har ikke fået nyt navn. Den kan bruges til evt. bilag ved ansættelser.
Udvidelse af godkendelsesnotifikation med Dokumenter
Som noget nyt er godkendelsesnotifikationen nu også udvidet med Dokumenter. Dette indebærer, at der nu er tilføjet et link i godkendelsesnotifikationen, så dokumentet kan downloades og læses inden det godkendes. Den der godkender, kan ikke slette, tilføje eller ændre noget ved det vedhæftede dokument.
Uddannelse med i relevante flow
Sektionen ’Uddannelse og demografisk info’, herunder felterne ’Akademisk uddannelse’ og ’Højeste uddannelsesniveau’, er nu også tilgængelige ved tilføjelse eller redigering af en ventende ansat. Uddannelsesfelterne medtages nu også i godkendelsen.
Hvis oplysninger er udfyldt under ‘Akademisk Uddannelse’, skal der ikke også udfyldes oplysninger om kandidatuddannelsen i 'Kompensation'. Brug kun 'Kompensation' ved tvivl om hvilken kandidatuddannelse, der skal vælges under ‘Akademisk uddannelse’. Modsat oplysninger i 'Kompensation' kan der rapporteres på oplysninger tastet i ‘Akademisk uddannelse’.
Kikkeadgang til Statens HR svarende til lokal administrator
Der er arbejdet med udvidelse af ’Lokal admin read only rollen’, så relevante ikke-HR medarbejdere i institutionen har mulighed for at tilgå rapportmodulet og øvrige oversigtsbilleder i Statens HR uden at kunne ændre på ansættelsesforhold. Der arbejdes pt. på vejledningsmateriale. Statens HR orienterer i nyhedsbrev, når det er klart og om hvordan rollen tildeles.
Flere vejledninger opdateret
I forbindelse med releasen vil følgende vejledninger snarest bliver opdateret på Oes.dk:
Ansættelse
- Ansættelse af medarbejder
- Arbejdsrelation og ansættelsesforhold for ansatte i en institution
- Tilføj ansættelsesforhold eller opret arbejdsrelation
- Medarbejder oprettet med forkert startdato
Medarbejderadministration
- Ændre detaljer på ansættelsesforholdet
- Udlån internt og mellem institutioner
Dokumenthåndtering
- Tilføj dokument på en medarbejder
HR sag
- Serviceanmodning ved ansættelse - ændring af arbejdsforhold
Kompensation
- Beskrivelse af alle felter i kompensation
- Elementoversigt kompensation
|