Nyt fra Økonomistyrelsen
Økonomistyrelsen - logo

Aktuelle nyheder

 

Skift af 'single sign on'-løsning d. 20. oktober

Økonomistyrelsen har skiftet leverandør af single-sign-on (SSO), og de forskellige systemer går over på den nye løsning i løbet af efteråret. Mandag d. 20. oktober vil Statens HR skifte til den nye SSO-løsning i løbet af formiddagen.
 
Der kan forekomme kortvarige driftsforstyrrelser af et par minutters varighed under flytningen. Derudover vil selve log on-billedet se en lille smule anderledes ud efter overgangen. 
 
 

Ny vejledning om fraværstyper

Vi har udarbejdet en ny vejledning, der giver en samlet oversigt over fraværstyperne i SHR. Den er opdelt efter kategorier, der svarer til den nye navngivning, der blev frigivet ved seneste release.
 
Vejledningen indeholder også afgangsårsag i SLS for de fraværstyper, der går på tværs af systemerne. Formålet er, at gøre arbejdet med fravær mere overskueligt. Du kan finde vejledningen på vores hjemmeside sammen med de andre vejledninger for fravær.
 
 

Ændringer i rapporter i Statens HR pr. 7. oktober 2025

Vi har foretaget mindre forbedringer i fire rapporter. Ændringerne vedrører primært visning og kolonneoverskrifter.
 
FTE-rapporter
  • Tilføjet flere kørselsdetaljer:
    • Kørselstidspunkt
    • Hvem der har trukket rapporten
    • Valgte kriterier ved udtræk
Stillingsoversigt
  • Rettet tre kolonneoverskrifter for at skabe ensartethed med øvrige rapporter:
    • Stillingsbetegnelse
    • Stillingsbetegnelse (kode)
    • FTE for stilling
Stillingsindehavere
  • Samme tre kolonneoverskrifter er rettet som i Stillingsoversigt.
  • Rettet kolonnen Stillingsbetegnelse (fra stillingen), så det er muligt at skelne mellem:
    • stillingsbetegnelse registreret på selve stillingen, og
    • stillingsbetegnelse registreret på ansættelsesforholdet.
Kontakter ved nødstilfælde
  • Medarbejderens e-mailadresse er tilføjet.
 
 

Kurser for brugere af Statens HR

Der udbydes løbende både fysiske og online kurser for brugere af Statens HR. Kurserne er tilpasset brugernes forskellige roller og niveauer.
 
Kurserne i Statens HR sætter dig i stand til at administrere korrekt og udnytte systemernes muligheder fuldt ud. Kurserne er generelle og tager ikke udgangspunkt i institutionsspecifikke problemstillinger.
 
Skræddersyet kursus i Statens HR
Ønsker jeres institution specifik oplæring i Statens HR, tilbyder vi skræddersyede kurser til din institutions behov. Kurserne vil tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som jeres institution ønsker viden om.
 
Følgende kurser er planlagt i 2025
 
Statens HR for nye brugere
  •  Afventer ny dato
 Lokaladministrator i Statens HR
  • 28. oktober
Effektadministrator i Statens HR
  • 19. november
Læs mere om vores forskellige kurser og tilmeld dig via nedenstående knap. 
» Læs mere om vores forskellige kurser og tilmeld dig her
 

Drift og support

 

Følg med i driftsstatus

Driftsstatus på Statens HR opdateres løbende med seneste nyt. 
» Se aktuel status
 
 

Få hjælp på hjemmesiden

På vores hjemmeside finder du alle systemvejledninger til Statens HR. Vejledningerne bliver løbende opdateret
» Se vejledninger
 
 

Stil spørgsmål og forslag i Serviceportalen

Udover at melde eventuelle fejl i Serviceportalen kan lokaladministratorer og superbrugere også stille spørgsmål og komme med forslag vedrørende Statens HR i Serviceportalen. Vær gerne så præcis som mulig og vedhæft eventuelt skærmdumps, der visuelt forklarer forslaget eller spørgsmålet. 
 
Husk at overstrege eller fjerne eventuelle personfølsomme data inden indsendelse. Dette gælder også, hvis der er uhensigtsmæssigheder i skabelonernes layout.
» Tilgå Serviceportalen